For spørgsmål og hjælp til Folkalender
Väsen Duo, Intens, dynamisk og fuld af humor!
Svenske Väsen har gennem tre årtier rendyrket deres kendetegnende, sublime sammenspil i sådan en grad, at det synes at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation. Musikken er intens, men fyldt med humor. Med øjeblikkets inspiration skaber duoen deres eget musikalske sprog, der er lige så moderne, som det er urgammelt og dybt forankret i den upplandske spillemandstradition.
Nu træder Väsen ind i en ny fase: Roger Tallroth har valgt at trække sig fra trioen, hvorfor Olov Johansson og Mikael Marin fortsætter som Väsen-Duo og med nyt spændende materiale.
I 2022 begiver Väsen-Duo sig ud på nye eventyr blandt gamle, ærede spillemænd, gode historier og traditionelle melodier bevæbnet med bl.a. treradet nøgleharpe, silverbasharpa, oktavharpa, violoncello da spalla – og en blå elektrisk bratsch!
Mere info: 60688397