Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert med Vesselil i Vor Frue Kirke, Skive

7. april 2022 kl. 19:30 - 20:30

Gratis

Vesselil er en moderne dansk stryge- og vokaltrio med violin, bratsch, cello og sang.
Trioen har med deres intense nærvær og hengivne sammenspil skabt et varieret, elegant
og energifyldt koncertrepertoire med dybe rødder i den nordiske folkemusiktradition; en
sindrig blanding af gamle sange og dansemelodier og nye kompositioner, der fører lytteren
gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier og sydende dansegulve.
Navnet Vesselil er hentet i en gammel dansk folkevise, som fortæller historien om den unge
kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme og ambitioner for et forgyldt skrin. Med
hendes integritet som inspiration balancerer trioen mellem det glædessprudlende og det
melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.
I 2018 udgav trioen deres debutalbum, “Vesselil”, som har modtaget varme anmeldelser og
modtog samme år en pris for deres fortolkning af en af D.T.S. Bjerregaards kompositioner.
Vesselil har spillet på mange store danske samt internationale festivaller så som Tønder
Festival, Musik over Præstø Fjord og Copenhagen Jazz Festival, Folk Baltica (D), Kaustinen
Festival (FIN), Buskers Bern (CH) og Tanz & Folk Festival Berlin (D).

V E S S E L I L E R
Elisabeth Dichmann – violin, sang
Clara Tesch – violin, bratsch, sang
Maja Aarøe Freese – femstrenget cello, sang

Detaljer

Dato:
7. april 2022
Tidspunkt:
19:30 - 20:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
skivesogn.dk

Andet

Aldersgruppe
Alle

Sted

Vor Frue Kirke, Skive
Frederiksdal Allé 1A
Skive, 7800
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside