For spørgsmål og hjælp til Folkalender

Barani er en helt ny duo på den danske folkscene, der skaber minimalistiske grooves, sange og melodier ud fra gamle danserytmer. Den sjældne kombination af cello og harmonika giver et friskt pust til melodier og rytmer og åbner nye dimensioner af folkemusikken. Barani giver dig folkemusikkens drive og spilleglæde kombineret med farverige melodier i et finurligt klangunivers.
Barani består af Maja Aarøe Freese på cello og Anders Ringgaard Andersen på harmonika. Folkemusikinteresserede vil kende de to fra bands som Basco, Vessilli, Habadekuk og Grønt Lys. Seneste udgivelse: Mosaik Mosaik er en hyldest til steder og stemninger i musikkens by – Svendborg, hvor der er opstået et musikalsk momentum, som lige nu tiltrækker musikere fra hele landet. Det er det lokale pladeselskab BondeJazz, der er en af drivkrafterne bag Svendborgs sprudlende musikliv, som udgiver Barani.