For spørgsmål og hjælp til Folkalender
Folkekons drager i januar 2023 igen på vintersturné efter 2 års pause! Folkekons er kælenavnet for Danmarks eneste uddannelse inden for folkemusik, og ud af den er kommet en lang række af de musikere som arbejder professionelt med folkemusik i dag. Den favner bredt, men har fokus på den danske og nordiske folkemusik og har til huse på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.
Koncertprogrammet byder på et alsidigt udvalg af både nykomponeret og traditionel folkemusik. Der opstår en mægtig lyd når det 10 mand store orkester spiller sammen i en unik sammensætning af musikere og instrumenter, som kun kan opleves denne ene gang.
Publikum får chancen for at opleve de folkemusikstuderende lige nu, inden de om få år kommer til at præge den danske folkemusikscene som uddannede, professionelle musikere.