For spørgsmål og hjælp til Folkalender
Phønix er et Internationalt anderkendt og prisvindende dansk folkemusikband. Deres helt unikke lyd har rødder i den danske og skandinaviske folkemusik og sangtradition, som de bringer mod nye horisonter med en nutidig og helt særlig klang. Deres intense og energiske sceneoptræden har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler og de mest intime klubscener.
Koncerten bliver en blanding af Phønix repertoire af folkeviser, nye dansemelodier og gamle danske salmer, som har rod i folkemusikken. Mange salmer blev tidligere skrevet på sange og dansemusik som menigheden kendte og holdt af og derfor nemt kunne synge med på. Tempoet og udførelsen har med tiden taget melodierne et nyt sted hen, men nu tager Phønix dem tilbage til folkemusikken og spiller dem med drive og dansabelt swing.