For spørgsmål og hjælp til Folkalender
Twang er bas, banjo, violin, guitar og trestemmig sang. Tre musikere med rødder i USA og den jyske muld. Tænk på den der sang fra ’o brother where art thou’ med George Clooney – så er du cirka med på stemningen.
Bandet mødte hinanden som studerende på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor de alle tre stak lidt ud pga. deres interesse for den amerikanske folkemusik. De tre musikere har hele tiden haft en lyst til at udfordre folkemusikscenen og bringe noget nyt ind i traditionen. Det arbejde er indtil videre kulmineret med udgivelsen af debutpladen “Bebzy Biddle“, Live albummet “Live Tapes Volumen 1” samt i samarbejdet med Svante Sjöblom “Twang & Svante Sjöblom“.
Twang er ord man bruger til at beskrive lyden af spændte guitarstrenge, der bliver slået an eller den der lidt nasale lyd, der opstår når man fx siger [twaaaaaing].
Yehaw!