For spørgsmål og hjælp til Folkalender

Workshoppen er en del af Klaverfabrikkens FOLK-festival og du kan deltage i workshoppen alene, eller som en del af både workshop og koncert. Deltag i den stemning/sang-tradition, som koret Noor vil synge om aftenen til koncerten.
I denne workshop lærer du traditionelle flerstemmige sange fra Georgien. Vi dykker ned i, hvad det er, der gør folkesangen i Georgien så speciel, hvilke sangtraditioner, der er i landet – og du vil lære at synge et par sange i forskellige stilarter.
Alle sange læres efter gehør. Sangene bliver tilsendt på forhånd, så du har mulighed for at lytte til dem inden workshoppen.
“Nogle af disse sange er blevet sunget i tusinder af år, videregivet fra generation til generation. De indeholder vores formødres og forfædres ånde, og jeg deler dem med den største ærefrygt og respekt.”
Nini leder også NOOR; koret om aftenen, de synger sange fra både Georgien, Bulgarien, Corsica mv og har et helt specielt udtryk i deres sange og arbejder med rummet, de synger i på en spændende måde.
Denne workshop holdes i samarbejde med Hillerød Musikaftenskole. Har du brug for flere oplysninger, kontakt gerne Britta Thougaard på thougaard@c.dk